SNOEZELHUSETS HISTORIE
​
Det første Snoezelhus i Helsingør blev etableret i 1996 på privat initiativ af ildsjælen Grit Stenderup. De første år var Snoezelhuset beliggende på specialinstitutionen Margueritten i Snekkersten.
Selskabet Mødre-og Børnehjælpen i Helsingør overtog Snoezelhuset i år 2000 og lod Snoezelhuset indgå i et større projekt med Helsingør Kommune, der også omfattede opførelse af ny specialbørnehave samt boliger for udviklingshæmmede.
I 2003 flyttede Snoezelhuset til et nyt byggeri på Krøyersvej i Helsingør og blev nabo til Specialbørnehaven Himmelhuset.
Pga. stor mangel på pladser i Himmelhuset vedtog Helsingør Byråd i 2021 at opføre en ny bygning på grunden. Denne plan gjorde det muligt at lade Himmelhuset overtage hele den eksisterende bygning og placere Snoezelhuset i den nye bygning.
Det nye, flotte Snoezelhus, der er tegnet til formålet og opført i bæredygtige materialer, kunne efter en lang byggeproces åbne den 12. juni 2023.
Gennem årene har Snoezelhuset i Helsingør modtaget flere priser, bl.a. Helsingør Kommunes Handicap pris og Helsingør Børne- og Ungekulturpris.