top of page

SNOEZELHUSETS RUM
 

Det hvide rum

Farven ”hvid” symboliserer ro og neutralitet. En særlig beroligende fornemmelse er karakteristisk for det hvide rum.

Den hvide baggrund gør, at lyseffekter bliver mere tydelige i deres visuelle spil. På den måde stimuleres synssansen.

I rummet er der bl.a. en vandseng, med blide vibrationer fra musik. Her kan man døse, lade tankerne flyde og mærke sin krop svæve.

Rummet er primært et døserum.

Det røde rum

Den røde farve symboliserer energi, varme og intensitet, og med sine opkvikkende farver inviterer rummet til aktivitet, leg og bevægelse.

Et stort boldbassin, musikbriks, hængekøjer, ballancelegetøj m.v. lægger op til forskellige aktiviteter og mulighed for at stimulere mange sanser samtidigt.

I rummet er der et lille køkken, hvor man kan lave kaffe/the. Der er også mulighed for at tage en pause og nyde medbragt mad ved spisebordet.

 

Rummet er primært et snuserum.

Det grønne rum

Farven ”grøn” symboliserer natur, ro, fantasi og nysgerrighed.

Rummet er indrettet med en båd, en hestebås og et skovturshjørne, der giver associationer til naturen og inviterer til at gå på opdagelse, lege og forundres, men der er også mulighed for at finde ro og hvile.

Rummet er både et snuserum og et døserum.

Det sorte rum

Det sorte rum appellerer til fordybelse og afslapning.

Rummet kan bruges både med og uden total mørklægning. Brugen af ultraviolet lys mørket gør det muligt at fokusere på kun et enkelt eller få elementer ad gangen og kan på den måde skærpe oplevelsen og opmærksomheden.

I rummet er der bl.a. et kuglebassin med mulighed for lys og farver, et, stjernetæppe med vekslende farver, og en sofa der appellerer til samvær, ro og fordybelse.

 

Rummet er primært et døserum.

Det blå rum

Det blå rum er et baderum.

Rummet kan anvendes som døserum f.eks. til et varmt karbad.

Badet har også en snusefunktion, når der tændes for boblerne eller i forbindelse med vandlege.

Rummet er efter behov et snuse- eller et døserum med stimuli til næsten alle sanser.

I dette rum er det oplagt at tage personlig pleje og af- og påklædning med som aktivitet.

Rummet er både et snuserum og et døserum.

bottom of page